Antikklubben ved Historisk Afdeling er stiftet med et formål at skabe et forum for studerende, der skriver eller påtænker at skrive speciale i den græsk-romerske oldtid. Klubbens vigtigste aktivitet omfatter en seminarrække, hvor Afdelingens specialestuderende og vejledere fremlægger resultaterne af deres arbejder, der så efterfølgende er genstand for diskussion. Hvert seminar følges af en uformel middag, hvor diskussion så kan fortsætte.
I de 3 år klubben har fungeret, har vi imidlertid også iværksat initiativer, der rækker ud over arbejdet med specialet. Klubben har indgået samarbejde med lignende initiativer i København og Odense, hvor vi en eller to gange årligt mødes til et landsdækkende specialeseminar. Intentionen med dette initiativ er etablere kontakt mellem studerende fra de universiteter i landet, hvor studier i den græsk-romerske oldtidshistorie er mulig. Endelig er det også Klubbens ambition at arrangere studierejser til middelhavsregionen.
Den første af disse vil forventeligt gå til Sicilien i foråret 2003, hvor det som bekendt er muligt både at fordybe sig i den græske så vel som den romerske oldtid.