Afdelingens forskningsprofil

af Anders Bøgh

Afdelingen har p.t. 21 ansatte lærere med forskningstid (tilsammen 19,5 årsværk). Dette betyder, at de har ret og pligt til at anvende 40% af deres arbejdstid til forskning. Denne tid disponerer de i alt overvejende grad selv over efter eget valg, og Afdelingens ledelse blander sig således så at sige ikke i, hvilke emner medarbejderne forsker i. Derimod er det dens pligt at kontrollere, at der bliver forsket i medarbejdernes betalte forskningstid.

Og det bliver der: I løbet af 2000 har Afdelingens faste medarbejdere således selv publiceret eller ydet væsentlige bidrag til 6 bøger samt publiceret 37 større artikler el. lign. Hertil kommer så en lang række anmeldelser, småartikler mv. Endvidere kan nævnes, at medarbejderne har deltaget i og ydet bidrag til en lang række kongresser, symposier o.lign. samt holdt en mængde foredrag rundt omkring oftest med udgangspunkt i deres forskningsområder. Emnerne for disse publikationer mv. er vidt spredte især kronologisk, men også tematisk og geografisk omend dansk historie naturligt nok spiller en hovedrolle. Derudover afspejler forskningen medarbejdernes fordeling på de forskellige historiske perioder samt specielle ekspertiseområder, som med tiden er blevet opbygget ved Afdelingen. Nogle af disse har vi besluttet at satse specielt på i håb om at kunne markere/opretholde en specielt høj profil på disse områder. Det gælder således kultur og socialhistorie især i det 19. og 20. århundrede, (dansk) middelalderhistorie, europæisk asiatiske relationer særligt med henblik på Indien, nordatlantisk historie (især Grønland og Færøerne), den europæiske integrations historie samt historisk teori.

Mange medarbejdere er udover deres egen frie forskning ved Afdelingen beskæftiget med forskningsprojekter i samarbejde med forskere andre steder fra og fra andre fag. Nogle bliver også af og til frikøbt helt og holdent til bestemte eksternt finansierede forskningsprojekter.

Derudover har Afdelingen i øjeblikket syv ph.d. studerende, som i løbet af deres treårige stipendieperiode anvender mindst to år på koncentreret forskning indenfor deres stipendieprojekter. Også emnerne for disse forskningsprojekter er selvvalgte og spredte, om end de fleste ligger indenfor dansk historie. Om al denne forskningsaktivitet kan der læses i Afdelingens årsberetninger samt i Afdelingens bidrag til universitetets årsberetning.

Af betydning for Afdelingens forskningsmiljø er det også, at det i større eller mindre grad er vært for tre af landets vigtigste historiske tidsskrifter: Den jyske Historiker, Historie og Nyt fra Historien. Det førstnævnte drives i høj grad af de yngste kræfter blandt Afdelingens forskere og er derfor nok landets mest sprælske og nybrydende historiske tidsskrift. Derudover kan det nævnes, at Afdelingen udgiver en serie af arbejdspapirer med mere foreløbige bidrag til forskningen eller bidrag, som er trykt andre og vanskeligere tilgængelig steder.

Der er en solid tradition for, at forskning og undervisning hænger sammen her på stedet til forhåbentlig gavn for kvaliteten af og engagementet i undervisningen og vejledningen af opgave og specialeskrivere samt stipendiater. Og til syvende og sidst er det måske et af de vigtigste formal med vor forskning, at lærerne fortsat skal kvalificere sig til at kunne præstere den bedst mulige ekspertise på disse felter.