Med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation huser Institut for Historie og Områdestudier to forskningsprojekter vedrørende transnational historie.
Projektets hjemmeside vil løbende blive opdateret.
Projekternes rammer
Projekt A
”Demokratiets institutioner i forvandling. Transnationale felter i politik, forvaltning og ret i Danmark og Vesteuropa efter 1945” er et kollektivt forskningsprojekt (kvindelige forskningsledere) under ledelse af lektor Ann-Christina L. Knudsen . Projektperioden løber fra 1. februar 2010 til 31. januar 2013.
Populærbeskrivelse af forskningsprojektet
Politisk historieskrivning i Danmark antager traditionelt, at der er en klar skillelinje mellem det nationale og det internationale. Det er klart, at det politiske landskab i Vesteuropa efter 2. Verdenskrig er kendetegnet ved både nationale demokratier og etableringen af en række internationale organisationer som FN, Europarådet og EF/EU. Men med disse organisationer er der samtidig blevet etableret delvist overlappende nationale og overnationale parlamentariske forsamlinger, forvaltninger, domstole og retsordner. Projektet her vil undersøge, hvad der er sket med grænsefladerne for demokratiets institutioner efter at politikere og embedsmænd er begyndt at agere i de nye transnationale rum. Projektets kerne er en omfattende ny historisk grundforskning. For at indkredse det transnationale benyttes en metafor om transnationale felter. De fire delprojekter undersøger alle, hvordan transnationale felter er konstrueret. To af delprojekterne fokuserer på det politiske rettighedsfelt i Udenrigsministeriet og gennem aktivisten Bodil Begtrup, og to fokuserer på transnationale parlamentariske rum mellem bl.a. Folketinget og Europaparlamentet. Projektets formål er desuden at bidrage til fag- og metodeudviklingen i historiefaget så det bliver bragt i dialog med tilgrænsende discipliner om studiet af internationale og globale fænomener.
Nedenfor følger projektets deltagere og delprojektbeskrivelser:
Ann-Christina L. Knudsen , lektor (Aarhus Universitet):
”Dobbeltagenter i Europa-Parlamentet, 1952-1979. En undersøgelse af ændrede adfærdsmænstre hos parlamentarikere”
Frem til 1979 var alle medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’ere) samtidig nationale, folkevalgte parlamentarikere. Hvem de egentlig var, hvordan de blev udvalgt, hvordan de administrerede dobbeltmandatet, og hvordan de positionerede sig i det fremvoksende, transnationale politiske felt i Europa fra 1952 til 1979, og hvordan de desuden påvirkede deres national parliamentariske forsamlinger, er spørgsmål som vi ikke ved meget om. Det er formålet med dette delprojket at undersøge disse spørgsmål.
Kristine Midtgaard , lektor (Syddansk Universitet):
”Bodil Begtrup - kvinde i et verdenssamfund: individuel positionering i det fremvoksende internationale politiske rettighedfelt.”
Bodil Begtrup (1903-87) var dansk aktivist og diplomat fra mellemkrigstiden og frem til 1980erne i forskellige multilaterale, bilaterale og nationale sammenhænge: Folkeforbundet, FN og Europarådet. Hun var Danmarks første kvindelige ambassadør med virke i Island, Schweiz og Portugal og hun var kontorchef i udenrigsministeriet. Hendes særlige interesse var kvinders rettigheder. I Danmark gjorde hun en aktiv indsat for kvinders og børn vilkår, bl.a. som formand i Danske Kvinders Nationalråd. Hensigten med projektet er med at anvende Begtrup som udgangspunkt for at analysere transnationale processer og netværk i det internationale politiske rettighedsfelt efter 1945. Hvordan entrerede og positionerede én aktør sig i dette felt? Hvilke ideer og interesser fremmede hun og hvordan? Hvilken rolle spillede hendes virke i Folkeforbundet for tiden efter 1945? Hvad var hendes opfattelse, at det felt, hun agerede i, over tid? Hvad betød eksistensen af en ’nationale interesse’ for, hvor frit Begtrup kunne agere og promovere bestemte politikker og ideer? Hvordan kan ’transnationale processer’ nærmere indkredses? Hvem og hvad definerede det transnationale rum?
Morten Johannes Winstrup Hansen , ph.d.-stipendiat (Aarhus Universitet):
”Danskere i Europas transnationale parlamentariske rum.”
Peger karrierer og opførsel blandt danske medlemmer af europæiske, transnationale, parlamentariske forsamlinger på eksistensen af et eller flere europæiske, transnationale, parlamentariske rum – og hvad karakteriserer i så fald disse rum?
Projektet fokuserer på de danske medlemmer af Europas transnationale, parlamentariske forsamlinger som Europa-Parlamentet, Nordisk Råd, og de parlamentariske forsamlinger i NATO og Europarådet. Hvilke politikere vælger en karriere, der fjerner dem fra deres nationale vælgerskare, især da udenrigspolitik sjældent er et særligt godt genvælgelsesgrundlag? Skyldes interessen for disse europæiske fora eksistensen af et særligt europæisk karrierespor, og kan dette karakteriseres som transnationalt? Bliver posterne fordelt som belønning for lang og tro national partitjeneste? Eller er det snarere personlige interesser der driver disse parlamentarikere? Siden der ikke eksisterer en systematisk kortlægning af danske medlemmer af transnationale parlamentariske forsamlinger, vil en sådan være udgangspunktet for projektet, og dække perioden 1947-2009.
post.doc (fra 1. august 2010):
“When Europe went green. How transnational networks between democratic institutions and civil society advanced the new European environmental policy in the 1970s”
This research project seeks to describe and explain the emergence of the new environmental policy at the level of the European Communities in the 1970s. This policy had not originally been foreseen in the Treaty of Rome, and was only formally enshrined into the treaties in 1985 with the Single European Act. The guiding hypothesis is that the establishment of environmental policy-making can be attributed to a nascent transnational network of actors from across the European institutions, national governments, experts and non-governmental organizations at the national, but increasingly also at the European and global level. Their collaboration was essential to turning the growing popular concern about environmental degradation into European legislation.
The project focuses on the early years of European environmental policy, examining the emergence of a policy network in the context of the First and Second Environmental Action Programmes of 1973 and 1977. Two contrasting case studies provide for more concrete examples. In the case of the birds directive of 1979, transnational NGOs collaborated with the European Parliament to put bird protection on the European agenda. The bathing water directive of 1975 highlights the role of expertise in decision making. The research is based on sources from European, national and NGO archives and oral history interviews. The goal is to map and analyse the emerging policy network, conceptually informed by policy network approaches from the social sciences. For the first time, the findings provide in-depth knowledge about the origins of EC/EU environmental policy. Moreover, this research makes an important contribution to the issue of changing institutions of democracy across and beyond the nation state. In particular, it provides new insights about the important role of the European Parliament in transnational cooperation with civil society even before the first direct elections. Furthermore, the project addresses the emergence of patterns of governance which continue to shape EU policy making.
This research project builds upon the research undertaken in the course of a two-year Marie Curie fellowship. The post.doc year at Aarhus University will allow me to turn the manuscript into a monograph.
Desuden tilknyttes to 4+4-stipendiater finansieret af Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet fra sommeren 2010. Ansøgningsfristen er 15. marts 2010, og interesserede ansøger bør henvende sig til Ann-Christina L. Knudsen.
Project B
”Transnationale diplomater – forandringer i dansk udenrigspolitisk praksis 1945-1991” er et toårigt individuelt postdoc-projekt, der udføres af ph.d. Karen Gram-Skjoldager . Projektets første år (september 2009 til august 2010) er finansieret af Det Europaeiske Universitetsinstitut, Firenze, hvor Karen Gram-Skjoldager er tilknyttet Robert Schuman Centre for Advanced Studies som Jean Monnet Fellow . I det akademiske år 2010-11 huses projektet af Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.
Populærbeskrivelse af forskningsprojektet
Målet med dette projekt er at afdække, hvordan den voksende økonomiske, politiske og retlige integration siden Anden Verdenskrig har påvirket det nationale diplomati som institution. Traditionelt har de nationalstatslige udenrigstjenester fungeret som ’gatekeepere’ mellem de internationale og nationale politiske og retlige sfærer. Med afsæt i den danske udenrigstjeneste vil dette projekt imidlertid vise, hvordan de nationale diplomatier siden Anden Verdenskrig har fået en ny og potentielt vigtig rolle som ’transformatorer’ eller ’boundary spanners’ med indsigt i og mulighed for at cirkulere og mediere mellem nationale, internationale og transnationale idealer, modeller og interesser. Med inspiration fra nyere sociologisk og politologisk teori, og med oral history som en integreret del af sin metode, vil projektet undersøge de centrale grupper af diplomater inden for den danske udenrigstjeneste, som aktivt har fremmet denne udvikling, og udforske deres netværk, kollektive identitets- og interesseforståelse og ikke mindst deres betydning for dansk udenrigspolitik.