På Afdeling for Asienstudier arbejder vi med kultur, historie og samfundsforhold i Kina og Japan i det 20. og 21. århundrede.

Inden for kinesisk litteratur og kultur forskes der bl.a. i mødet mellem vestlig og kinesisk tankegang og forholdet mellem individet og gruppen, som disse afspejles i litteraturen. Et af temaerne er, hvordan ensomhed (fysisk og eksistentiel) opfattes i tekster fra forskellige perioder.

Forskningen om det kinesiske samfund er koncentreret om de konfliktfyldte og omskiftelige kulturelle, sociale og politiske forhold i landområderne. Relationerne mellem bønderne og de lokale repræsentanter for staten er under forvandling, og forestillinger om familie, beskæftigelse, sociale relationer, religiøs praksis, livsmuligheder og individets rettigheder bliver konstant omdannet i den voldsomme udviklingsproces, som kina er inde i. Afdelingen har en stærk tradition for projekter, der følger disse processer på nærmeste hold gennem feltarbejde i Kinas landsbyer, ofte i de fattige dele af landet.

Et andet tema drejer sig om hvordan den moderne verdens nøglebegreber, såsom videnskab, kapitalisme, socialisme, menneskerettigheder, demokrati osv., fungerer i relation til Kinas nyere og nyeste historie. Dels historien om begrebernes omplantning til den kinesiske kontekst og deres idéhistoriske udvikling frem til i dag, dels om de udfordringer, som Kinas realiteter stiller modernitetens principielt universelle begreber overfor.

Desuden arbejdes der med IT-baseret indlæring af det kinesiske sprog, bl.a. gennem et program - Chinese Word Land - der lægger vægt på leksikalsk kompetence i kinesisk. Det henvender sig primært til første- og andetårsstuderende.

Japanforskningen omhandler levevilkår og livsstil i samtidens Japan. Dybt indgribende forandringer i den japanske samfundssktruktur fører til ny livsstil og nye boformer for alle generationer. Disse ændringer revolutionerer idealer og forestillinger om familie og lokalsamfund, som hidtil har været set som urokkelige grundsten i det japanske samfund. Forskningen på området foregår såvel gennem feltforskningsophold i Japan som gennem analyse af populærkulturelle medier (især manga), som afspejler, hvordan japanerne selv tackler disse samfundsforandringer.

Afdelingen forsker desuden i Japans rolle i globaliseringen, hvor landet har status som verdens næststørste økonomi. Japan har opbygget effektive globale netværk og indgår i mange globale kulturelle og teknologiske strømme som katalysator, modtager og oprindelsesland. Specifikke forskningsprojekter inkluderer vidensnetværk i dansk og japansk udviklingsbistand, samt rigssprogsordbøger i Japan, Frankrig og Danmark 1800-1935. 

South Asian research focuses generally on cultures and societies of the subcontinent from the 19th century onwards in anthropological and historical perspectives. Major fields are: a) political systems including the evolution of state structures since colonialism, kingship, democratisation as well as nationalist movements such as Hindu-nationalism in India and beyond; b) forms of social organisation and their recent transformations including kinship, marriage, caste and autochthonous communities (Adivasi / tribes); c) visual cultures e.g. South Asian photographic traditions and d) religions like Hinduism, but also Islamic mysticism / Sufism, “tribal” religion etc.

(Historical research with a specific South Asia focus is also conducted by Niels Brimnes at Department of History).