Kina

Forskningen om Kina er koncentreret om de konfliktfyldte og omskiftelige kulturelle, sociale og politiske forhold. Afdelingen har en stærk tradition for projekter, der følger disse processer på nærmeste hold gennem feltarbejde i Kina.

De kinesiske forskningsområder er:

• Politiske forhold i landområderne: Fattigdomsbekæmpelse i Kinas landområder, individets rettigheder samt relationerne mellem bønderne og de lokale repræsentanter for staten;
• Sociale forhold i landområderne: Ændrede forestillinger om familie, religiøs praksis, beskæftigelse, sociale relationer og livsmuligheder;
• Kinesisk litteratur og kunst: Mødet mellem vestlig og kinesisk tankegang, forholdet mellem individet og gruppen, eliten og markedet.
• Populærkultur: Film, musik, Peking opera, nationalisme;
• Medier og journalistik, herunder journalistuddannelser i Kina;
• Moderne kinesisk historie med fokus på udviklingen fra det 19. århundrede og frem.

Japan

Forskningen om Japan fokuserer dels på landets moderne historie og dels på moderne japanske samfundsforhold. Forskningen bygger på en tradition for både arkivarbejde og feltarbejde i Japan, samt analyse af japanske medier og kilder.

De japanske forskningsområder er:

• Levevilkår og livsstil i samtidens Japan;
• Boformer: Generationer og indretning af hjem;
• Populærkultur og samtidskunst: Manga mm;
• Globale netværk: Opbygning af vidensnetværk i historisk perspektiv;
• Livshistorier og narration: Integration af udenlandsophold i selvforståelse og identitet;
• National identitet: Ordbogens rolle i nationsopbygning;
• Globalhistorie fra et japansk perspektiv;
• Globalisering og japansk udviklingsbistand fra 1956.

Sydasien

Forskningen i Sydasien har fokus på det indiske subkontinents forskelligartede kultur og komplekse samfund. Forskningen kombinerer samtidshistoriske/antropologiske og historiske perspektiver, fx er feltarbejdet metodisk ikke adskilt fra arkivarbejde.

Sydasiens forskningsområder er:

• Politiske systemer: Demokrati og demokratisering, nationalistiske bevægelser som fx Hindu-nationalisme, udviklingen af statsstrukturer siden kolonialismen inkl. indiske kongedømmer;
• Social organisation og mangfoldighed: Kaste, ægteskab og familie, indfødte samfund (Adivasi / ”stamme” )og regionale identiteter;
• Visuelle kulturer: Fotografi- og billedtraditioner i Sydasien;
• Religioner: Hinduisme og religiøse tekster, islamisk mysticisme og 'stamme'-religioner.
• Medicinalhistorie: Vaccinationsprogrammer og WHO’s rolle